På de tværfaglige dialogudvalg på 0-6 års området kan dagtilbud henvende sig og drøfte bekymringer omkring navngivne børn. Forældre er altid med. Fokus er at drøfte, hvordan bekymringen bedst kan forstås og hvilke indsatser, der bedst muligt understøtter, at barnet trives godt og lærer noget.

Dialogudvalget mødes onsdage i ulige uger kl. 8.30 – 11.30.
I Dialogudvalget sidder pædagogisk leder, sundhedsplejerske, familierådgiver, logopæd, psykolog og ressourcepædagog.
Forældre og pædagoger kan henvende sig til leder i dagtilbud og bede om, at en bekymring eller udfordring henvises til Dialogudvalget.

Ved henvendelser vedr. grupper, læringsmiljøer og anonymiserede bekymringer anvendes Åben Dør.

Bekymringer skal som udgangspunkt drøftes på Dialogudvalg. Dog kan ukomplicerede logopædsager indstilles direkte til logopæden for at forkorte sagsgangen. Se nærmere nedenfor.

Hvad skal der gøres ved henvendelse til Dialogudvalg:

Procedurer
Dialogudvalg - mødeoplæg og referat skema - dagtilbud
Forslag til indledning og afslutning af Dialogmøde
Opfølgningsmøder

En bekymring om et barns sprog skal drøftes på dialogudvalget, når:

  1. Der er en bekymring for barnets ordforråd, sprogforståelse og/eller ekspressive sprog
  2. Der er en bekymring for barnets kommunikative kompetencer, fælles opmærksomhed, forståelse for turtagning e.l.
  3. Barnet ønskes indstillet på baggrund af sprogvurderingen.

Ovenstående gælder også, selvom bekymringen udelukkende handler om sproget.

En bekymring kan gå udenom dialogudvalget, hvis det er en ukompliceret talesag. Om en sag er ukompliceret vurderes altid i samarbejde med den lokale logopæd. En sag kan være ukompliceret, hvis der udelukkende er en bekymring for udtale, stammen, læsp eller stemmevanskeligheder, og der ikke er andre bekymringer om f.eks. den generelle sproglige udvikling, adfærd, følelsesmæssig regulering el. andet.

Hvis en sag vurderes ukompliceret i samarbejde med den lokale logopæd, benyttes indstillingsskemaet Bekymring/udfordring udenom Dialogudvalg.

Bekymring/udfordring udenom Dialogudvalg

Informationsfolder:
dansk  –  engelsk  –  arabisk  –  tyrkisk  –  urdu  –  polsk 
(ved udskrivning trykkes på "flip on short edge" eller "kort kant")