Børn Tegner Greve Officiel Kan Anvendes I Puplikationer (002)

Fremmøde og trivsel er et pilotprojekt på Arenaskolen og Hedelyskolen, hvor børn og unge med skolefravær og i psykisk mistrivsel kan tilbydes tværfagligt koordinerede indsatser og lettere behandlingsforløb.

Formålet med Fremmøde og Trivselsforløb er at hjælpe børn med problematisk skolefravær tilbage til en regelmæssig skolegang, samt at hjælpe barnet/den unge med at få det godt med at gå i skole. Konkret arbejder vi med at formindske barnet/den unges undgåelsesadfærd rettet mod skolen samt at opbygge elevens mestring, trivsel og aktive deltagelse i skolen. Vi arbejder både med familien, skolen og eleven. Et fremmøde og trivselsforløb er som udgangspunkt specifikt og tidsafgrænset til 3 måneder.

I Fremmøde og Trivsels forløb forsøger vi sammen med skolen, forældrene og barnet at identificere og arbejde med de faktorer, der er med til at vedligeholde barnets fravær og eventuelt manglende lyst til at gå i skole. Det gør vi på skolemøder og via samtaler, herunder terapeutiske samtaler med barnet og familien. Hvis der er forhold på skolen, der er med til at vedligeholde barnets fravær, som fx mobning, behov for en større forståelse af barnets behov eller et problematisk samarbejde mellem skolen og familien, kan teamet også igangsætte indsatser rettet mod sådanne udfordringer.

I alle forløb fokuserer Team Fremmøde og Trivsel på, hvad der kan gøres her og nu og i fremtiden for at hjælpe eleven, og på hvad der vedligeholder skolefraværet.

Tilbuddet er for børn og unge, der udviser tegn på eller er i psykisk mistrivsel, som har betydning for deres fremmøde i skolen.

Skolefravær defineres enten som bekymrende eller opmærksomhedskrævende fravær.

Bekymrende fravær 

Er registreret sygefravær, lovligt og ulovligt fravær, der er: 

  • 10 pct. eller mere inden for de sidste 3 måneder 
  • 10 pct. eller mere inden for det seneste skoleår  

 Opmærksomhedskrævende fravær:

Er baseret på skoleobservationer. Det er fx fravær med:  

  • 4 eller flere fraværstilfælde den seneste måned  
  • 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår  

 

Der er begrænset antal pladser, derfor kan det være nødvendigt at afvise deltagere, der opfylder målgruppekriterier.

Bekymrende fravær fra skolen er ofte et tegn på, at eleven ikke trives psykologisk og/eller socialt. Jo længere tid et barn eller ung er fraværende fra skolen, jo sværere bliver det at få eleven i skole igen. Børn og Unge, vil ofte udvise nogle adfærdsmæssige ændringer som tegn på psykisk mistrivsel. Ifølge Psykiatrifonden kan typiske adfærdsmæssige, psykiske og fysiske tegn på mistrivsel være: 

Adfærdsmæssige tegn: 

  • Aggressioner
  • Svært ved at kontrollere impulser 
  • Svært ved at etablere sociale kontakter 
  • Fravær i skolen 
  • Svært ved at koncentrere sig 
  • Indgår i mobberelaterede situationer 
  • Har mange konflikter med andre børn 
  • Opsøger uforholdsmæssig meget voksenkontakt 
  • Trækker sig fra andre børn og sociale fællesskaber 

Psykiske tegn: 

  • Tristhed 
  • Føler sig misforstået 
  • Svært ved at bearbejde følelser og impulser på en god måde 
  • Ensomhed 
  • Skyldfølelse 
  • Angst og bekymring 

Fysiske tegn: 

  • Stor uro 
  • Hovedpine 
  • Mavepine og kvalme 
  • Søvnbesvær 
  • Appetitændringer 
  • Kraftig reaktion på småskade 

Pejlemærker for skolemedarbejdere

Ofte ser skolens medarbejdere begyndende tegn på psykisk mistrivsel langt før det udvikler sig til problematisk skolefravær. Det er ændringer i elevens adfærd og emotionelle reaktionsmønstre, der ikke er som de plejer. Du har som lærer måske en fornemmelse af, at der er noget, der ikke er, som det skal være.

Du oplever fx:

  • Eleven har isoleret sig eller trukket sig i kontakten i forhold til lærere og øvrige elever 
  • Eleven kommer oftere i konflikt, end de plejer 
  • Eleven er begyndt at pjække eller komme for sent 
  • Eleven møder uoplagt op i skolen og har måske svært ved at holde koncentrationen 
  • Eleven virker trist og er måske begyndt at optræde mere og mere indelukket 
  • Eleven deltager ikke i klassens aktiviteter/undervisning 
  • Eleven udviser mangel på egenomsorg 
  • Eleven oplever at have svært ved at leve op til egne eller andres forventninger i forhold til skole, venner, familie m.m. 
  • Du har manglende eller sparsom kontakt til eleven eller/og elevens forældre 

Inden et forløb kan visiteres i Team Fremmøde og Trivsel (TFT), skal både skolen og forældre udfylde et Henvendelsesskema. Følg link i højre side. 

Det er et krav i projektperioden at eleven går på Arenaskolen eller Hedelyskolen.

Det er et krav for behandling af indstillingen at både forældre og skolen har udfyldt henvendelsesskemaet.

Kontakt altid gerne den lokale TFT-repræsentant for sparring og vejledning inden en indstilling.

Det er vigtigt, at forældre er orienteret om de krav, der er til forældrenes deltagelse i forløbet. Ofte kræver forløbene at forældrene deltager aktivt - fx deltager forældre som udgangspunkt i terapisessionerne i back2school forløb og kan have en vigtig rolle i forbindelse med  hjemmeopgaver og lignede.

Team Fremmøde og Trivsel vil altid sammensætte forløbene således, at forældrene og elev får det mest optimale forløb, herunder den nødvendige støtte i forbindelse deltagelse i forløbets aktiviteter.

Begrænset antal pladser

Der vil i projektperioden være begrænset antal pladser til Fremmøde og Trivselsforløb. Kontakt eventuelt den lokale TFT-repræsentant, hvis du har spørgsmål til mulighederne for at få en elev i forløb.

 

 

 

Teamet er tværfagligt sammensat med repræsentanter fra skole, PPR og familierådgivningen. Team Fremmøde og Trivsel (TFT) varetager fagspecifikke og tværprofessionelle opgaver. Det er altid en vurdering i den enkelte sag, hvem fra teamet, der skal indgå i et forløb. TFT har mulighed for løbende at inddrage eller igangsætte nye indsatser inden for gruppens rammer. Teamet består af:

  • Skolepsykolog
  • Skolemedarbejder (Lærere)
  • Familierådgiver
  • Specialpædagogisk konsulent
  • Skolekonsulent (K-Team)
  • Pædagogisk familievejleder
  • Logopæd.
  • Back2School terapeut

 

Team Fremmøde Trivselsrepræsentanter: 

Arenaskolen: 

Marianne Gudmundsson, Lærer

Signe Dahl, Psykolog  

 

Hedelyskolen: 

Tanja Andersen, Lærer

Signe Scheving, Psykolog

I Trivsels og Fremmødeforløb har skolen en vigtig rolle. Som udgangspunkt er der i alle forløb 3 møder med personale fra skolen, samt et opfølgende møde med familien, 3 måneder efter indsatsens er afsluttet.

Der kan afholdes flere møder med skolen efter behov, og der kan være telefonkontakt mellem skolen og Koordinator i forløbet (og/eller en Back2School-terapeut) efter behov.

På møderne deltager som regel relevant personale fra skolen, den pædagogiske leder, forældrene, evt. eleven, samt Team Fremmøde og Trivselsrepræsentant(er) og evt. andre professionelle.

Skolens rolle i forløb:

  1. At deltage i ca. 3 møder med Fremmøde- og Trivsels teamet og elevens forældre for at planlægge, hvordan barnet kommer mere i skole.
  2. At fordele hvem der gør hvad blandt skolens personale i forbindelse med forløbene (fx hvem der har løbende kontakt med Tem Fremmøde og Trivsel, eleven og forældrene og hvordan).
  3. At forberede de øvrige lærere/pædagoger og elever på barnets tilbagevenden til skolen.
  4. At sørge for, at barnet får anerkendelse og evt. belønninger i skolen for at støtte op om barnets tilstedeværelse i skolen.
  5. At være med til at løse de eventuelle skolerelaterede problemer der er med til at vedligeholde barnets fravær.
  6. At tilpasse undervisningen af barnet og barnets hjemmearbejde til barnets niveau, hvis der er behov.
  7. At bakke op om fx følelsesmæssige, sociale og/eller adfærdsmæssige udfordringer hos barnet i skolen.

 

Valget af metoder og indsatser til det enkelte barn eller den unge baseres på viden fra en systematisk faglig screening og indledende undersøgelse af eleven, der gennemføres i samarbejde med familien og skolen.

Forløbene er således skræddersyet til det enkelte barn eller den unge og familiens behov.

Hvordan et forløb sættes sammen er derfor altid en individuel vurdering. Der er en række typiske udfordringer børn og unge med skolefravær oplever og symptomer som angst, depression og adfærdsmæssige problemer.

Fokus på behandling af barnet/den unge med angst, depression eller adfærdsmæssige problemer kan gennemføres som rene behandlingsforløb med terapeuter, men kan også kombineres med en række understøttende indsatser fx i familien. 

Fokus og metoder, der vil blive anvendt i et fremmøde og trivselsforløb vil være forskelligt, men oftest vil behandlingen indeholde nogle gennemgående elementer.

 

I Trivsels og fremmøde projektet, kan elever tilbydes et forløb efter det forskningsbaserede behandlingsprogram Back2School. I Team Fremmøde og Trivsel (TFT) er alle kvalificeret til at arbejde med metoderne i Back2School og Teamet har psykologer tilknyttet, der fungerer som primærterapeuter i de enkelte forløb. I alle forløb sættes holdet med TFT efter behovet. I udgangspunktet er der altid en 1 terapeut og en co-terapeut tilknyttet et Back2School forløb

 

Et forløb kan bestå af sessioner efter det manualbaserede program Back2School.

Ud over møderne med skolen indeholder programmet 11 sessioner med forældrene og/eller eleven. Desuden planlægges hjemmearbejde mellem alle sessionerne. Herudover er der en session med familien ca. 3 måneder efter 11. session, og lige inden det opfølgende skolemøde.

Back2School (B2S) består af en samling af forskellige terapeutiske metoder og teknikker, der kan anvendes til børn med forskellige typer af problemer. Behandlingen af barnet eller den unge i B2S bygger på principper fra kognitiv adfærdsterapi (KAT). KAT er en terapeutisk metode, der sigter mod at løse konkrete problemer og at lære nye færdigheder. I KAT arbejder terapeuten og familien sammen om at identificere og løse barnets/den unges problemer. Terapeuten hjælper eleven med at få det bedre, ved sammen med barnet/den unge og forældrene at arbejde med at forandre barnet/ den unges (og eventuelt forældrenes og skolens) uhensigtsmæssige tankemønstre, adfærd og følelsesmæssige reaktioner i forhold til dagligdagens udfordringer.

KAT er en evidensbaseret metode, som på baggrund af videnskabelige undersøgelser har vist sig at have god effekt på børn og unge med følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer.

I KAT arbejder man ud fra den præmis at måden, hvorpå vi tænker om og fortolker, de situationer vi er i, har betydning for, hvordan vi har det følelsesmæssigt og for, hvordan vi adfærdsmæssigt reagerer.

I B2S lærer vi elever, forældre og evt. lærerne at identificere deres urealistiske tanker om fx skolen eller barnet/den unge, og vi lærer dem metoder til at finde frem til mere realistiske og hjælpsomme tanker. Børnene/ de unge og forældrene lærer også at lave adfærdseksperimenter beregnet til at undersøge om deres negative forventninger om, hvad der kunne ske, er korrekte. Hvis et barn fx undgår at gå i skole, fordi det urealistisk frygter andres negative bedømmelse, vil vi hjælpe barnet med at undersøge, om disse tanker er realistiske. Samtidig vil vi hjælpe barnet med gradvist at eksperimentere med at gå i skole, og dermed få mulighed for at finde ud af, om dets negative forventninger om, hvad der kunne ske i skolen, faktisk sker eller ej. Eksempelvis hvis barnet forventer at hele klassen vil grine, hvis han/hunsvarer på et spørgsmål i timen. Hvis barnet har adfærdsproblemer, og disse er medvirkende til at barnet ikke kommer i skole, arbejder vi med at give forældrene og lærerne redskaber til at arbejde med barnets problemer hjemme og i skolen.

I B2S bruger vi KAT-metoderne tilpasset til de særlige problemer, som hvert enkelt barn har. For hvert barn laver vi sammen med familien og lærerne en case-formulering, der blandt andet anskueliggør hvilke faktorer, der er med til at vedligeholde barnets skolefravær. På baggrund af case-formuleringen beslutter vi sammen med barnet/den unge, forældrene og skolen målene for behandlingen, planlægger behandlingsforløbet, og vælger hvilke interventioner vi vil anvende.

Kilde: Mikael Thastum, Kristian Bech Arendt og Christina Magni Kjerholt og CEBU, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2020

Angst

Mange børn med bekymrende skolefravær har svært ved at gå i skole, enten fordi de er bange for noget i skolen, eller fordi de er bange for at forlade hjemmet eller forældrene. Nogle børn kan også være bange for andre ting, der kan være med til gøre det vanskeligt for dem at komme i skole, for eksempel at køre i bus, at gøre sig til grin over for andre, at henvende sig til voksne, eller at have bekymringer om at leve op til egne eller andres høje forventninger. Hvis angst hos barnet er med til at vedligeholde barnets skolefravær, arbejdes der i forløbene primært med kognitiv adfærdsterapeutisk angstbehandling, som udgangspunkt med fokus på at gøre det lettere for barnet/den unge at komme i skole, men også for at hjælpe barnet af med de øvrige angstproblemer barnet måtte have.

Kilde: Mikael Thastum, Kristian Bech Arendt og Christina Magni Kjerholt og CEBU, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2020

 

 

Et typisk angstforløb vil indeholde følgende elementer:

At lære om angst og skolefravær

Børnene/de unge lærer hvad angst er, og at det er helt normalt og hensigtsmæssigt at kunne blive bange, når der virkelig er fare på færde. Dog bliver angsten uhensigtsmæssig, når den er ude af proportioner med situationens reelle fare, og når den opstår i situationer, hvor der ikke er grund til at have den. Børnene lærer også om sammenhængen mellem den måde man tænker på, og hvordan det påvirker vores krop samt hvordan vi føler og handler.

 

Realistisk tænkning

Børn/unge der hyppigt bekymrer sig laver ofte 3 typer tankefejl:

  1. De overvurderer, hvor sandsynligt det er, at noget dårligt vil ske (sandsynlighed)
  2. De overvurderer, hvor slemt det ville være, hvis det dårlige skulle ske (konsekvens)
  3. De undervurderer deres egne evner til at klare situationen, hvis det dårlige skulle ske (mestring)

 

Barnet/den unge lærer at finde beviser for og imod deres bange og bekymrede tanker, samt at finde frem til en mere realistisk eller hjælpsom måde at anskue de frygtede situationer på.

 

 

Eksponering

Børnene/de unge lærer, at den bedste måde at bekæmpe angst og frygt på, er at stå ansigt til ansigt med de situationer, som de er bange for. Dette er den vigtigste og mest centrale tilgang i behandlingen af angst, I behandlingen øver børnene/de unge sig i gradvist at udsætte sig for de situationer, som de er bange for, gennem en struktureret plan for eksponering (såkaldte ”trappestiger”). Børnene/de unge lærer også at opstille eksperimenter, hvor de kan teste om deres ængstelige forventninger til forskellige situationer holder stik.

 

Psykoedukation og samarbejde med forældrene

Vi taler med forældrene om, hvilke former for forældreadfærd der kan være med til at vedligeholde barnets angst, som eksempelvis overdreven beroligelse, overinvolvering og tilladelse af undgåelsesadfærd. Ved at opdage disse former for uhensigtsmæssig adfærd, kan man hjælpe forældrene med mere hjælpsomme reaktioner på barnet/den unges angst, som fremmer barnet/den unges selvstændighed og tro på egne evner til at håndtere forskellige situationer. Vi arbejder også med, at forældrene skal belønne barnet/den unge i hverdagen, når det arbejder med sin angst. Der arbejdes også med, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at give barnet/ den unge opmærksomhed.

 

 

Skolens rolle

Skolen vil blive inddraget i angstbehandlingen på forskellige måder. I nogle tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at læreren samarbejder med barnet om arbejdet med trappestiger (eksponering) i skolen, for eksempel at læreren er informeret om de enkelte trin og kan støtte barnet aktivt i arbejdet med en trappestige, hvor barnet øver sig i at række hånden op i timerne, eller i at forblive på skolen i længere og længere tid. Læreren kan også hjælpe med til at administrere belønninger i form af klistermærker eller krydser i et hæfte. I nogle tilfælde vil læreren også kunne hjælpe barnet med realistisk tænkning.

 

Depression

Nogle børn og unge med bekymrende skolefravær har svært ved at gå i skole, fordi de er deprimerede.

Hvis depression hos barnet er med til at vedligeholde barnets skolefravær, arbejder vi med kognitiv adfærdsterapeutisk depressionsbehandling, primært med fokus på at gøre det lettere for barnet/den unge at komme i skole, men naturligvis også for at hjælpe barnet af med de depressive tanker og adfærd generelt.

 

Et typisk depressionsforløb vil indeholde følgende elementer:

At lære om depression Barnet/ den unge lærer, at depression er en tilstand med forandring af humør, tænkning, adfærd og fysiologi. Ud over at være

triste, bliver deprimerede børn ofte meget irritable og kan blive aggressive. De overordnede symptomer på depression er nedtrykthed, nedsat lyst til det, man plejer at have interesse for samt øget træthed. Dertil kommer en række symptomer som nedsat kognitiv funktion f.eks. ift. koncentration og hukommelse, nedsat selvtillid, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død eller selvmord, uro eller ”langsomhed”, søvnproblemer og appetitændring. Mange børn og unge med depression har også angstsymptomer eller bliver deprimerede på grund af deres angst. Uafhængigt af årsagen bliver depression, efter en periode med negative tanker, følelser og adfærd, til et indlært mønster, som barnet/den unge ikke kan ændre ved blot at ”tage sig sammen”.

 

Belastende forhold i barnets omgivelser

Depression kan skyldes, at barnet/den unge bliver for belastet af forhold i barnets opgivelser. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om der er ting i barnets omgivelser, fx i skolen eller hjemmet, der er med til at belaste barnet7den unge, og som der kan gøres noget ved.

 

Registrering af daglige aktiviteter og adfærdsaktivering

Barnet/den unge lærer, at det at undgå eller ikke deltage i aktiviteter, som barnet tidligere har været glad for, er en ond cirkel, som resulterer i negative tanker og følelser samt mangel på glæde. Der er derfor i forløbene fokus på at hjælpe barnet med at udføre aktiviteter, der kan give det glæde og mestringsfølelse.

Dette gøres bl.a. ved at barnet/ den unge lærer at registrere daglige aktiviteter ved hjælp af et ugeskema, og efterfølgende laver en idéliste med lystfyldte aktiviteter, som på sigt kan give mere energi og glæde. Vi hjælper også barnet/den unge med at etablere en fast daglig struktur med en almindelig døgnrytme.

 

Realistisk tænkning

Barnet/den unge lærer at identificere negative tanker og tankefejl som eksempelvis sort-hvid tænkning, overgeneralisering, selvbebrejdelse, perfektionisme samt overvurdering af det negative og undervurdering af de positive aspekter. Gennem realistisk tænkning lærer barnet/den unge at finde beviser for og imod de deprimerede tanker, samt at finde frem til mere realistiske eller hjælpsomme tanker.

 

Skolens rolle

Skolen vil blive inddraget i depressionsbehandlingen på forskellige måder. Selv om det overordnede mål med behandlingen er, at barnet genoptager en regelmæssig skolegang, vil det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt i en periode at skåne barnet/den unge fra kravet om at gå i skole på fuld tid, indtil det er kommet i gang med behandlingen (adfærdsaktivering og kognitiv omstrukturering) og den værste depression er lettet. I samarbejde med læreren kan det planlægges, at barnet i en periode skånes for mere krævende aktiviteter i skolen, samt at der planlægges aktiviteter i skolen, som er nærende og lystbetonede for eleven.

 

Adfærdsproblemer

Nogle børn med bekymrende skolefravær har svært ved at gå i skole eller kommer ikke i skole, fordi de oplever mere ”belønning” ved at blive hjemme eller at være andre steder end i skolen. Disse børn kan have udviklet adfærdsproblemer, såsom overdreven stædighed, argumentering, og aggressivitet, der kan gøre det vanskeligt for familien at gennemføre en normal dagligdag, og at få barnet i skole. Hvis adfærdsproblemer hos barnet er med til at vedligeholde barnets skolefravær, arbejder vi fx med forældretræning.

 

Et typisk forløb med forældrene vil indeholde følgende elementer:

Støtte til positiv adfærd

Forældrene lærer at guide deres barn til god opførsel ved at stille krav på en venlig og tydelig måde. Der arbejdes også med at forældrene stiller klare regler i hjemmet, efter grundig prioritering og sortering.

Forældrene lærer også at forstærke barnets positive adfærd, ved at give det positiv opmærksomhed gennem systematiske belønningssystemer.

 

Sunde rammer for opførsel

Der arbejdes med, at forældrene lærer at sætte grænser for barnets opførsel. Ligeledes lærer forældrene at undgå at forstærke barnets negative adfærd, ved at give adfærden mindst mulig opmærksomhed (planlagt ignorering) og eventuelt en negativ konsekvens.

 

Positive relationer og tydelig involvering i barnet/den unges liv

Der arbejdes med, at forældrene bliver opmærksomme på vigtigheden af at følge med i barnet/den unges gøren og laden, både i og uden for hjemmet, for at kunne sætte relevante rammer for barnets adfærd. Fokus kan også være på at lære forældrene forskellige strategier til problemløsning og teknikker til støttende kommunikation (aktiv lytning).

 

Skolens rolle

Skolen vil blive inddraget på forskellige måder. I skolens hjælp til barnet/den unge med adfærdsproblemer kan skolen benytte følgende metoder, som for de flestes vedkommende med fordel kan benyttes på klassen som helhed:

  1. At skolen etablerer klare definitioner på og regler for ønsket og uønsket adfærd
  2. Reglerne kan beskrive: Hvilken adfærd ønsker du ikke hos barnet, og hvilken adfærd ønsker du hos barnet
  3. Systematisk belønning for positiv adfærd
  4. De forskellige lærere holder sig til de samme regler og konsekvenser
  5. At skolen forsøger at identificere de faktorer, der udløser uønsket adfærd, og om det er muligt at ændre nogle af disse faktorer.
  • At skolen arbejder med effektiv kommunikation med barnet/den unge, for eksempel:
    • At være nær barnet når man giver barnet/den unge en besked
    • At bruge passende stemmeføring og kropssprog – at være venlig og samtidig tydelig og insisterende -kommunikere at man har positive forventninger til barnets adfærd.
    • Give klare præcise overskuelige instruktioner og anmodninger – sige direkte, hvad barnet forventes at gøre i stedet for, hvad det ikke skal gøre, eller i stedet for at stille det som spørgsmål
    • At skolen arbejder med planlagt ignorering af uønsket adfærd.

 

Kilde: Mikael Thastum, Kristian Bech Arendt og Christina Magni Kjerholt og CEBU, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 2020