småbørn_0 3_sprog_451x220

Kontakt

Handleguidegruppen
Jerismosevej 95
2670 Greve
Tlf.43 97 84 51
pprgreve@greve.dk

Småbørn 3-6 år apps sprog

De foreslåede apps er valgt ud fra en kvalitativ vinkel, målgruppe samt en maks. pris på 50,- kr.

SPROG
Bitsboard
Alder: fra 1 år, pris: 0,- kr.

Bitsboard er en app, hvor man selv indsætter billede, tekst og lyd. Herefter har man 13 forskellige spil at bruge, blandt andet: flashcards, explore, photo touch, true or false, genius, memory, pop quiz, match up, Det er et meget alsidigt og nemt program at bruge. Man kan bruge færdige boards eller lave dem selv. Et board er en samling af billedkort med tilhørende tekst og lyd.

Gus on the go, danish for kids
Alder: fra 2 år, pris: 29,- kr.

I denne app tages man på en rejse rundt i Denmark. Undervejs trænes ordforrådet indenfor kategorierne: dyr, mad, transport, tøj, numre, farver, kropsdele og former.

My Playhome
Alder: fra 2 år, pris: lite: 0,- kr, fuld version: 29,- kr.

My PlayHome er et interaktivt dukkehus. Du kan bevæge dig rundt i alle husets rum lige fra køkken og have til badeværelse og soveværelse. Det er muligt i alle rum at flytte rundt og anvende de genstande der er i huset. I kan tilføje forskellige dukker til huset og sætte dem i gang med diverse handlinger.

Børneværelset
Alder: fra 2 år, pris: 0,- kr.

’Børneværelset’ er primært beregnet til at træne ord, tegn og sproglig bevidsthed med udgangspunkt i legesager og andre ting, man typisk kan finde i et børneværelse. Målgruppen er børn med høretab og børn som bruger tegnbaseret kommunikation samt de voksne omkring dem. App’en kan med anvendes til alle børn. Man kan evt. slå tegnfunktionen fra.

Passer den ?
Alder: fra 2 år, pris 0,- kr.

'Passer den?' er et sammenligningsspil til småbørn med behov for tegnstøttet kommunikation. Spillets formål er at arbejde med tidlig sprogstimulering bl.a. gennem brug af enkelttegn. Samtidig lærer barnet at sammenligne elementer og få dem til at passe sammen. Dette er med til at styrke barnets kognitive, sproglige og motoriske færdigheder.

Babytegn for alle
Alder: fra 0 år, pris 8,- kr.

Babytegn (eller nærmere, baby- og børnetegn), kan forøge og styrke børns sproglige udvikling og gøre det endnu lettere at kommunikere med det lille barn, før barnet kan tale. APP’en indeholder: Mere end 300 forskellige videoer med babytegn, Quiz-funktion – test din viden, Kategorisering af babytegn, Gem udvalgte babytegn under foretrukne.

Tegnapp
Alder: fra 0 år, pris 0,- kr.

Tegnapp er baseret på tegnsprog. Det er en ordbog, som giver dig mulighed for at søge og finde de tegn, du lige står og mangler. Med Tegnapp får du også en kort video, hvor en professionel tegnsprogstolk viser dig, hvordan tegnet skal laves.

Myfirstapp
Alder: fra 0 år, pris 0,- kr.

En samling af apps, der understøtter barnets kognitive udvikling på forskellige alderstrin. Via disse apps trænes bl.a. kategorisering, generalisering, abstraktion, hukommelse, sprog, basis matematik, visuel perception og finmotorik.

Isekvenser
Alder: fra 3 år til indskoling, pris 29,- kr.

iSekvenser er oversat til dansk. Appen er særligt til børn med indlæringsvanskeligheder. Der er 100 sekvenser, som er små læringsforløb, der hjælper med forståelse af f.eks. forløb i aktiviteter og begivenheder.