småbørn_0 3_motorik_451x220

Kontakt

Handleguidegruppen
Jerismosevej 95
2670 Greve
Tlf.43 97 84 51
pprgreve@greve.dk

Småbørn 3-6 år apps motorik

De foreslåede apps er valgt ud fra en kvalitativ vinkel, målgruppe samt en maks. pris på 50,- kr.

MOTORIK
Tjulahop
Alder: fra 3 år, pris: 0,- kr.

Hurtigt overblik over 20 klassiske børnelege – med trin-for-trin instruktioner i sjove tegninger, så børn let kan forstå legens ”hvad, hvor og hvordan”… Lad tilfældet bestemme – bare ryst iPad’en eller brug søgefunktionen til at finde en leg til inde eller ude, efter alder eller antal børn.

Hvad kan kroppen ?
Alder: fra 3 år, pris: 0,- kr.

App`en indeholder ideer og inspiration til motorik og kropslige aktiviteter med børn. Øvelserne er velegnede til fin- og grovmotorisk træning og styrketræning. Gennem bevægelse og leg får børnene en grundlæggende læring om kroppens funktioner. Udover at være et værktøj til de voksne er App´en med sine farvestrålende og glade illustrationer også inspirerende for børnene, så de får lyst til at bladre i den og motiveres til selv at gå i gang med træning og workout. App´en er også velegnet i arbejdet omkring inklusion med børn i børnehave og indskoling.

Yoga breaks - ro i klassen
Alder: fra 3 år, pris: 0,- kr.

Med YogaBreaks bliver I guidet gennem i alt 16 yogaøvelser, som kan anvendes af alle aldersgrupper. YogaBreaks formidler en grundlæggende yogaforståelse ind i et animeret univers, og man tages med på fire forskellige rejser ud i naturen: Floden, Bjerget, Skoven eller Blomsten.

Meditationer for børn
Alder: fra 5 år, pris: 39,- kr.

Appen indeholder 7 meditationer for børn. Meditationerne varer mellem 5 og 8 minutter, og guider blidt og kærligt barnet dybere i sin egen kerne.

Mindfulness for børn
Alder: fra 5 år, pris: 29,- kr.

Denne app tilbyder trin for trin instruktioner i at meditere. Med Pia Holgersens beroligende stemme, guides børnene nemt gennem krops scan, visualisering og små åndedrætsøvelser.

Living Buddy (iPhone)
Alder: fra 3-6 år, pris: 0,- kr.

App'en giver mulighed for at træne og motionere på en sjov og motiverende måde med sin smartphone/iPad . Man kan vælge mellem seks forskellige aktiviteter, hvor man sammen samler point. Man kan bl.a. løbe eller cykle en tur, løbe om kap med dyr, 7 min morgenworkout eller gennem balancetræning. Med aktiviteten shake kan du få pulsen op på 30 sek, hvor du ryster din Living Buddy mest muligt.

Rend og hop med Ida
Alder: fra ½ år, pris: 0 kr.

Dette er en app med instruktioner, hvor man vælger en bevægelseskategori. Der er 4 øvelser i hver kategori, og hver øvelse har 3 forskellige 'sværhedsgrader', som passer med alderen på de børn, der leges med. Kategorierne i appen er: Balancetossen, Tumletossen, Rundtossen og Føletossen.