småbørn_0 3_leg_451x220

Kontakt

Handleguidegruppen
Jerismosevej 95
2670 Greve
Tlf.43 97 84 51
pprgreve@greve.dk

Småbørn 3-6 år apps leg

De foreslåede apps er valgt ud fra en kvalitativ vinkel, målgruppe samt en maks. pris på 50,- kr.

LEG
Littlestorm dress up
Alder: fra 2,5 år, pris: 39,- kr.

I app’en hjælper barnet Lille Storm med at blive klædt på efter årstiderne og lærer, hvad tøjet hedder på dansk, engelsk og tysk. Der kan være op til 4 deltagere i spillet.

Fiskespil
Alder: fra 3 år, pris: 16,- kr.

Denne app er det klassiske fiskespil, hvor barnet alene eller sammen med en anden kan fange fisk som har åben mund. Her trænes farver og tal.

Professor Kim
Alder: fra 4 år, pris: 16,- kr.

Denne app er en kimsleg. Man kan se forskellige ting, der svæver rundt. Udfordringen er at finde ud af, hvilken figur der mangler. Man kan spille alene eller sammen med en anden.

Storest
Alder: fra 3 år, pris: 25,- kr.

Storest er en butik med kasseapparatet, varer og penge, hvor børn kan spille med sig selv eller med venner. Barnet kan spille enten som en virtuel butik, hvori produkterne er i app’en, eller man kan printe varerne og scanne via enhedens kamera.Varerne er opdelt i kød, fisk, kager, frugt, grønsager, brød og legetøj og har hver 10 til 12 produkter.

Legehjul
Alder: fra 3 år, pris: 39,- kr.

Formålet med appen er at puste liv i "de gode gamle" lege, inspirere til nye lege og samtidig mindske risikoen for konflikter og mobning. Børnene får hjælp til tackle lege, og der er videoforklaring til alle lege. Legene er inddelt i aldersgrupper.
Legehjul hjemmeside

Tjulahop
Alder: fra 3 år, pris: 0,- kr.

Hurtigt overblik over 20 klassiske børnelege – med trin-for-trin instruktioner i sjove tegninger, så børn let kan forstå legens ”hvad, hvor og hvordan”… Lad tilfældet bestemme – bare ryst iPad’en eller brug søgefunktionen til at finde en leg til inde eller ude, efter alder eller antal børn.


My PlayHome
Alder: fra 3-6 år, pris afhængig af, hvilken app der købes



My PlayHome apps er interaktive universer, hvor man kan bevæge sig rundt i henholdsvis et hus, en butik og en skole. Gennem dialog mellem voksen og barn sættes ord på genstande og handlinger, og hermed styrkes barnets ordforråd.

Toca Boca
Alder: fra 0-6 år, pris afhængig af, hvilken app der købes



Toca Boca er en samling af populære lege og læringsapps, som passer til forskellige aldersgrupper.