småbørn_0 3_leg_451x220

Kontakt

Handleguidegruppen
Jerismosevej 95
2670 Greve
Tlf.43 97 84 51
pprgreve@greve.dk

Introduktion til apps

De foreslåede apps er valgt ud fra en kvalitativ vinkel, målgruppe samt en maks. pris på 50,- kr.

LEG OG LÆRING
Storest
Alder: fra 3 år, pris: 25,- kr.

Storest er en butik med kasseapparatet, varer og penge, hvor børn kan spille med sig selv eller med venner. Barnet kan spille enten som en virtuel butik, hvori produkterne er i app’en, eller man kan printe varerne og scanne via enhedens kamera.Varerne er opdelt i kød, fisk, kager, frugt, grønsager, brød og legetøj og har hver 10 til 12 produkter.

Legehjul
Alder: fra 3 år, pris: 39,- kr.

Formålet med appen er at puste liv i "de gode gamle" lege, inspirere til nye lege og samtidig mindske risikoen for konflikter og mobning. Børnene får hjælp til tackle lege, og der er videoforklaring til alle lege. Legene er inddelt i aldersgrupper.
Legehjul hjemmeside

Living Buddy (iPhone)
Alder: fra 3-6 år, pris: 0,- kr.

App'en giver mulighed for at træne og motionere på en sjov og motiverende måde med sin smartphone/iPad . Man kan vælge mellem seks forskellige aktiviteter, hvor man sammen samler point. Man kan bl.a. løbe eller cykle en tur, løbe om kap med dyr, 7 min morgenworkout eller gennem balancetræning. Med aktiviteten shake kan du få pulsen op på 30 sek, hvor du ryster din Living Buddy mest muligt.

Bugs and Buttons
Alder: fra 3 år, samlet pris: 79 kr.

De forskellige apps indeholder forskellige spil og aktiviteter, der beregnet til at lære sig en bred vifte af de matematiske færdigheder – på en utraditionel måde. Derudover trænes fokuseret opmærksomhed.

Yoga breaks - ro i klassen
Alder: fra 3 år, pris: 25,- kr.

Med YogaBreaks bliver I guidet gennem i alt 16 yogaøvelser, som kan anvendes af alle aldersgrupper. YogaBreaks formidler en grundlæggende yogaforståelse ind i et animeret univers, og man tages med på fire forskellige rejser ud i naturen: Floden, Bjerget, Skoven eller Blomsten.

Meditationer for børn
Alder: fra 5 år, pris: 29,- kr.

Appen indeholder 7 meditationer for børn. Meditationerne varer mellem 5 og 8 minutter, og guider blidt og kærligt barnet dybere i sin egen kerne.

Mindfulness for børn
Alder: fra 5 år, pris: 29,- kr.

Denne app tilbyder trin for trin instruktioner i at meditere. Med Pia Holgersens beroligende stemme, guides børnene nemt gennem kropsscanninger, visualisering og små åndedrætsøvelser.

Isekvenser
Alder: fra 3 år til indskoling, pris 29,- kr.

iSekvenser er oversat til dansk. Appen er særligt til børn med indlæringsvanskeligheder. Der er 100 sekvenser, som er små læringsforløb, der hjælper med forståelse af f.eks. forløb i aktiviteter og begivenheder.