De foreslåede apps er valgt ud fra en kvalitativ vinkel, målgruppe samt en maks. pris på 50,- kr.

  MOTORIK
  Tjulahop
Alder: fra 3 år, pris: 0,- kr.

Hurtigt overblik over 20 klassiske børnelege – med trin-for-trin instruktioner i sjove tegninger, så børn let kan forstå legens ”hvad, hvor og hvordan”… Lad tilfældet bestemme – bare ryst iPad’en eller brug søgefunktionen til at finde en leg til inde eller ude, efter alder eller antal børn.

Yoga breaks - ro i klassen
Alder: fra 3 år, pris: 0,- kr.

Med YogaBreaks bliver I guidet gennem i alt 16 yogaøvelser, som kan anvendes af alle aldersgrupper. YogaBreaks formidler en grundlæggende yogaforståelse ind i et animeret univers, og man tages med på fire forskellige rejser ud i naturen: Floden, Bjerget, Skoven eller Blomsten.

  Meditationer for børn
Alder: fra 5 år, pris: 39,- kr.

Appen indeholder 7 meditationer for børn. Meditationerne varer mellem 5 og 8 minutter, og guider blidt og kærligt barnet dybere i sin egen kerne.

Mindfulness for børn
Alder: fra 5 år, pris: 29,- kr.

Denne app tilbyder trin for trin instruktioner i at meditere. Med Pia Holgersens beroligende stemme, guides børnene nemt gennem krops scan, visualisering og små åndedrætsøvelser.

Living Buddy (iPhone)
Alder: fra 3-6 år, pris: 0,- kr.

App'en giver mulighed for at træne og motionere på en sjov og motiverende måde med sin smartphone/iPad . Man kan vælge mellem seks forskellige aktiviteter, hvor man sammen samler point. Man kan bl.a. løbe eller cykle en tur, løbe om kap med dyr, 7 min morgenworkout eller gennem balancetræning. Med aktiviteten shake kan du få pulsen op på 30 sek, hvor du ryster din Living Buddy mest muligt.

Rend og hop med Ida
Alder: fra ½ år, pris: 0 kr.

Dette er en app med instruktioner, hvor man vælger en bevægelseskategori. Der er 4 øvelser i hver kategori, og hver øvelse har 3 forskellige 'sværhedsgrader', som passer med alderen på de børn, der leges med. Kategorierne i appen er: Balancetossen, Tumletossen, Rundtossen og Føletossen.



De foreslåede apps er valgt ud fra en kvalitativ vinkel, målgruppe samt en maks. pris på 50,- kr.

  SPROG
  Bitsboard
Alder: fra 1 år, pris: 0,- kr.

Bitsboard er en app, hvor man selv indsætter billede, tekst og lyd. Herefter har man 13 forskellige spil at bruge, blandt andet: flashcards, explore, photo touch, true or false, genius, memory, pop quiz, match up, Det er et meget alsidigt og nemt program at bruge. Man kan bruge færdige boards eller lave dem selv. Et board er en samling af billedkort med tilhørende tekst og lyd.

Gus on the go, danish for kids
Alder: fra 2 år, pris: 29,- kr.

I denne app tages man på en rejse rundt i Denmark. Undervejs trænes ordforrådet indenfor kategorierne: dyr, mad, transport, tøj, numre, farver, kropsdele og former.

My Playhome
Alder: fra 2 år, pris: lite: 0,- kr, fuld version: 29,- kr.

My PlayHome er et interaktivt dukkehus. Du kan bevæge dig rundt i alle husets rum lige fra køkken og have til badeværelse og soveværelse. Det er muligt i alle rum at flytte rundt og anvende de genstande der er i huset. I kan tilføje forskellige dukker til huset og sætte dem i gang med diverse handlinger.

Børneværelset
Alder: fra 2 år, pris: 0,- kr.

’Børneværelset’ er primært beregnet til at træne ord, tegn og sproglig bevidsthed med udgangspunkt i legesager og andre ting, man typisk kan finde i et børneværelse. Målgruppen er børn med høretab og børn som bruger tegnbaseret kommunikation samt de voksne omkring dem. App’en kan med anvendes til alle børn. Man kan evt. slå tegnfunktionen fra.

Passer den ?
Alder: fra 2 år, pris 0,- kr.

'Passer den?' er et sammenligningsspil til småbørn med behov for tegnstøttet kommunikation. Spillets formål er at arbejde med tidlig sprogstimulering bl.a. gennem brug af enkelttegn. Samtidig lærer barnet at sammenligne elementer og få dem til at passe sammen. Dette er med til at styrke barnets kognitive, sproglige og motoriske færdigheder.

Babytegn for alle
Alder: fra 0 år, pris 8,- kr.

Babytegn (eller nærmere, baby- og børnetegn), kan forøge og styrke børns sproglige udvikling og gøre det endnu lettere at kommunikere med det lille barn, før barnet kan tale. APP’en indeholder: Mere end 300 forskellige videoer med babytegn, Quiz-funktion – test din viden, Kategorisering af babytegn, Gem udvalgte babytegn under foretrukne.

Tegnapp
Alder: fra 0 år, pris 0,- kr.

Tegnapp er baseret på tegnsprog. Det er en ordbog, som giver dig mulighed for at søge og finde de tegn, du lige står og mangler. Med Tegnapp får du også en kort video, hvor en professionel tegnsprogstolk viser dig, hvordan tegnet skal laves.

Myfirstapp
Alder: fra 0 år, pris 0,- kr.

En samling af apps, der understøtter barnets kognitive udvikling på forskellige alderstrin. Via disse apps trænes bl.a. kategorisering, generalisering, abstraktion, hukommelse, sprog, basis matematik, visuel perception og finmotorik.

Isekvenser
Alder: fra 3 år til indskoling, pris 29,- kr.

iSekvenser er oversat til dansk. Appen er særligt til børn med indlæringsvanskeligheder. Der er 100 sekvenser, som er små læringsforløb, der hjælper med forståelse af f.eks. forløb i aktiviteter og begivenheder.



De foreslåede apps er valgt ud fra en kvalitativ vinkel, målgruppe samt en maks. pris på 50,- kr.

  STRUKTUR
Fun Time Timer
Alder: fra 2 år, pris: 0,- kr.)

Timetimer til børn med sød og småbørnsvenlig illustration. App’en er en visuel timer, der kan bruges til at træne tidsforståelsen visuelt.

Time Timer
Alder: Fra 2 år, Pris: 25,-

App’en er en visuel timer, der kan bruges til at træne tidsforståelsen visuelt. Uret kan angive, hvor lang tid en aktivitet varer. Det røde felt viser den tid, der er tilbage og feltet bliver mindre og mindre, som tiden går.

PiTimer
(målgruppe: indskoling/mellemtrin/udskoling, pris 0 kr.)

App’en er en visuel timer, der kan bruges til at visualisere, hvor lang tid en elev har/skal bruge på en given opgave. Timeren viser i grafisk form hvor meget tid, der er tilbage.

Belønningstavlen (Deeds4Kids)
Alder: fra 3 år til indskoling, pris 0 kr.

Man opretter det barn, der har behov for en belønningstavle. Man tildeler barnet x-antal opgaver, som f.eks. 'lektier', 'tømme skraldespand', ’række hånden op’ osv., og giver derefter barnet et eller flere point, når opgaven er udført. Derefter kan barnet få udbetalt sine point som en belønning, f.eks. en tur i skoven, tid på iPad eller tid med en voksen.

 

De foreslåede apps er valgt ud fra en kvalitativ vinkel, målgruppe samt en maks. pris på 50,- kr.

  LEG
Fiskespil
Alder: fra 3 år, pris: 16,- kr.

Denne app er det klassiske fiskespil, hvor barnet alene eller sammen med en anden kan fange fisk som har åben mund. Her trænes farver og tal.

Professor Kim
Alder: fra 4 år, pris: 16,- kr.

Denne app er en kimsleg. Man kan se forskellige ting, der svæver rundt. Udfordringen er at finde ud af, hvilken figur der mangler. Man kan spille alene eller sammen med en anden.

Storest
Alder: fra 3 år, pris: 25,- kr.

Storest er en butik med kasseapparatet, varer og penge, hvor børn kan spille med sig selv eller med venner. Barnet kan spille enten som en virtuel butik, hvori produkterne er i app’en, eller man kan printe varerne og scanne via enhedens kamera.Varerne er opdelt i kød, fisk, kager, frugt, grønsager, brød og legetøj og har hver 10 til 12 produkter.

Legehjul
Alder: fra 3 år, pris: 39,- kr.

Formålet med appen er at puste liv i "de gode gamle" lege, inspirere til nye lege og samtidig mindske risikoen for konflikter og mobning. Børnene får hjælp til tackle lege, og der er videoforklaring til alle lege. Legene er inddelt i aldersgrupper.
Legehjul hjemmeside

Tjulahop
Alder: fra 3 år, pris: 0,- kr.

Hurtigt overblik over 20 klassiske børnelege – med trin-for-trin instruktioner i sjove tegninger, så børn let kan forstå legens ”hvad, hvor og hvordan”… Lad tilfældet bestemme – bare ryst iPad’en eller brug søgefunktionen til at finde en leg til inde eller ude, efter alder eller antal børn.

Toca Boca
Alder: fra 0-6 år, pris afhængig af, hvilken app der købes

Toca Boca er en samling af populære lege og læringsapps, som passer til forskellige aldersgrupper.

My PlayHome
Alder: fra 3-6 år, pris afhængig af, hvilken app der købes

My PlayHome apps er interaktive universer, hvor man kan bevæge sig rundt i henholdsvis et hus, en butik og en skole. Gennem dialog mellem voksen og barn sættes ord på genstande og handlinger, og hermed styrkes barnets ordforråd.

 

De foreslåede apps er valgt ud fra en kvalitativ vinkel, målgruppe samt en maks. pris på 50,- kr.

  Førskoleaktiviteter
Skriv og læs - hjem
Alder: fra 3 år, pris: 79,- kr.

Skriv og Læs - Hjem er et læringsværktøj, hvor børn fra 3-årsalderen kan lave eller være med til at lave deres egne bøger og samtidig lære at skrive og læse. App’ens primære målgruppe er børn fra 3-10 år, men både yngre og ældre børn kan med fordel bruge den. Yngre børn kan med stort udbytte lave bøger ved at indtale historier til billeder, de har taget med iPad’en eller ved at trykke på mere eller mindre tilfældige taster på tastaturet og efterfølgende få en voksen til at skrive til. Ældre børn kan bruge app’en som en almindelig bogskabelon og lave længere og mere komplekse bøger.

Gozoa - leg og lær matematik
Alder: fra 5 år, pris: lite: 0,- kr., fuld version: 13,- kr.

Opgaverne i app’en er baseret på folkeskolens ”Fælles Mål” for matematik og udviklet i samarbejde med matematiklærere og børn. GOZOA er en perfekt balance mellem leg og læring. Læringsspillene er designet så matematikniveauet stiger jo længere man kommer i spillet.

Matemaslik
Alder: fra 3 år, pris: 0 kr.

Matemaslik er et herligt og fjollet matematikspil for børn og barnlige tal- og slikelskere. Du kan tælle slik, regne ud hvor mange stykker der er, og se fjollede figurer spise slik til de får sukkerchok.

Talknuseren
Alder: fra 3 år, pris: 29 kr.

Formålet med Talknuseren er at træne den tidlige talforståelse. Det er tallenes form og deres sammenhæng, både til hinanden og til det de repræsenterer. Det er mængdelære, talrækker og simple plusstykker. Disse ting er fundamentet for den videre talforståelse og matematikundervisning i folkeskolen.

Ramasjang
Alder: fra 3 år, pris: 0 kr.

Besøg landet Ramasjang – de små børns helt egen legeplads, hvor de kan se tv og spille med de velkendte figurer fra Ramasjang. Her kan barnet trygt og nemt hoppe fra det seneste afsnit af Lille Nørd til en musikvideo med Rosa fra Rouladegade. I kan også lege med sjove spil i Ramasjang og lytte til hyggelige historier.

Bugs and Buttons
Alder: fra 3 år, samlet pris: 79 kr.

De forskellige apps indeholder forskellige spil og aktiviteter, der beregnet til at lære sig en bred vifte af de matematiske færdigheder – på en utraditionel måde. Derudover trænes fokuseret opmærksomhed.

Storest
Alder: fra 3 år, pris: 25,- kr.

Storest er en butik med kasseapparatet, varer og penge, hvor børn kan spille med sig selv eller med venner. Barnet kan spille enten som en virtuel butik, hvori produkterne er i app’en, eller man kan printe varerne og scanne via enhedens kamera.Varerne er opdelt i kød, fisk, kager, frugt, grønsager, brød og legetøj og har hver 10 til 12 produkter.



Nedenfor er eksempler på links, hvor man kan få yderligere inspiration til arbejdet med iPad som specialpædagogisk redskab.

Min kusine Maria

Siden indeholder mange idéer til apps, materialer og links. Der er særligt fokus på ideer til arbejdet med børn med sproglige vanskeligheder.

Mors Apps

Indeholder bla. en glimrende oversigt over gode læringsapps til skolen. Listen indeholder mange gode apps inddelt under emnerne Dansk, Dansk X-tra til specialundervisningen, Udskoling, Viden, Matematik, Lær klokken Tegning, Engelsk, Tysk, Historie, Musik, Elevproduktion og Værktøjskassen.

Gode apps til børn

Siden indeholder gode apps til børn i alle aldre – primært med fokus på gode læringsapps med god underholdningsværdi.

Ipadguide

Siden indeholder beskrivelser af apps til børn samt diverse tips og tricks til brug af iPad.

Legeapps

Siden indeholder anbefaling af apps på alle 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, natur og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier.

Sprogpakken

Siden indeholder materiale med ideer til, hvordan man kan understøtte børns sproglige udvikling.

Digitale børn Vejle

Siden er Vejle kommunes hjemmeside om børn og digitale medier, der har gode råd til apps og tematiske forløb.