Gå til hovedindhold

Pædagogiske og sproglige indsatser

Her kan du læse mere om pædagogiske og sproglige indsatser.

Læs mere

Rådgivning og vejledning til dagtilbud på 0-6 års området

En ressourcepædagog er en uddannet pædagog og Marte Meo terapeut, der fungerer som en fleksibel ressource i forhold til kommunens daginstitutioner på 0-6 års området. Ressourcepædagogen arbejder ud fra et fokus på det pædagogiske læringsmiljø, som omgiver børnene. De yder rådgivning og vejledning i enkelte, samt grupper af børn. Ressourcepædagogen er ansat i PPR, og har ikke faste timer tilknyttet et bestemt barn eller en bestemt gruppe børn med særlige behov, men løser løbende skiftende opgaver.

Hvordan tilknyttes en ressourcepædagog?
Det er altid muligt at kontakte en ressourcepædagog, hvis der opleves behov for sparring og vejledning i forhold til den pædagogiske praksis omkring en børnegruppe.

Handler det om det enkelte barn skal I indstille til det lokale dialogudvalg.

Hvis du har spørgsmål kan ressourcepædagogerne kontaktes på mail: ressourcepaedagoger@greve.dk

Skal der ansøges om ressourceforløb, skal du udfylde skemaet Indstillings til PPR og sende til mail: ppr@greve.dk

 

Specialpædagogisk rådgivning og vejledning til familier og fagprofessionelle

De specialpædagogiske konsulenter er ansat på PPR og arbejder omkring børn og unge fra 0-18 år bosat i Greve Kommune.
De specialpædagogisk konsulenter samarbejder med forældre samt øvrige ansatte på PPR, familierådgivere, familiekonsulenter, ansatte på kommunens skoler og dagtilbud, kommunens specialinstitutioner og andre relevante fagprofessionelle.

Rådgivning
Den specialpædagogiske konsulent kan deltage i specialpædagogisk rådgivning og vejledning af familier og pædagogisk personale omkring børn med særlige behov i dagtilbud og skoler med henblik på at understøtte forældres og personales viden og kompetencer ift. barnet samt at udvikle og indføre specialpædagogiske tiltag.
I forbindelse med den specialpædagogiske rådgivning, kan den specialpædagogiske konsulent komme på besøg i hjemmet, institutionen og/eller på skolen.
Den specialpædagogiske konsulent kan deltage i netværksmøder og samarbejdsmøder.

Kurser
De specialpædagogiske konsulenter afholder følgende kurser:

• Forældrekurser ift. Børn med ASF og ADHD.
• Forældrekurser på småbørnsområdet (op til 1. kl.) om specialpædagogiske redskaber.
• Kurser i Tegn Til Tale, for forældre og ansatte i Greve kommune.
• Temapakker og sparring med lærere og pædagoger omkring inklusion og inddragelse af specialpædagogiske redskaber. I nogle temapakker inddrages særlige metoder/tilgange, f.eks. Marte Meo eller anvendelse af ipad som specialpædagogisk redskab.
• Pårørende-kursus ift. børn med ASF og ADHD

Kurser og rådgivning tilbydes til forældre og familier, der er henvist af familierådgivningen.

PPR tilbyder pædagogisk familievejledning til familier. Vejledningen bygger på relationsarbejde og helhedsorienteret støtte til familien, herunder individuelle samtaler med børn og forældre samt familiemøder.

Familievejledningen udføres af pædagogisk uddannede PPR-medarbejdere med pædagogisk specialviden og erfaring, og der anvendes forskellige specialpædagogiske redskaber i vejledningen.

Den pædagogiske familievejledning er en indsats, der som udgangspunkt foregår i familiens hjem og i familiens hverdag. Familievejledningen har fokus på at udvikle forældrenes kompetencer i praksis. 

Hvordan henvises der til pædagogisk familievejledning?

Henvisning til pædagogisk familievejledning kan sker efter konkret vurdering af familierådgiver i henhold til barnets lov.

Sampraksisforløb
Et sampraksisforløb er et tæt samarbejde mellem det pædagogiske personale på en stue og en pædagogisk vejleder fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Vi arbejder i fællesskab med stuepersonalet omkring læringsmiljøet og omkring en børnegruppe / stue, både for hele børnegruppen og for det enkelte barn. Den pædagogisk vejleder samarbejder med det pædagogiske personale i praksis og indgår ikke i normeringen idet vi gerne vil finde bæredygtige løsninger, som kan bestå, når sampraksisforløbet er afsluttet. Intentionerne med sampraksis, er at skabe en målrettet inkluderende praksis.

Hvordan søger institutionerne et sampraksisforløb?
Når et læringsmiljø, en børnegruppe eller et barn har brug for noget særligt, sender lederen af institutionen henvendelsen til PPR på mail: pprgreve@greve.dk

Rammerne for et sampraksisforløb

Denne QR-kode er et link til beskrivelsen af rammerne for et forløb.

 


eller link til beskrivelsen:
Rammerne for et sampraksisforløb

Sampraksis folder

Målgruppe

Sprogforløbet er et tilbud målrettet normaltbegavede førskolebørn (4-6 år) med specifikke sproglige vanskeligheder inden for et eller flere af følgende områder:

  • Impressive vanskeligheder
  • Ekspressive vanskeligheder
  • Verbal arbejdshukommelse
  • Dyspraksi
  • Sproglig forsinkelse pga. hørenedsættelse
  • Ordforråd

Børnene skal kunne indgå i et intensivt forløb med fremmede børn og voksne. Dvs., at de skal kunne:

  • Koncentrere sig i længere tid uden at blive afledt
  • Omstille sig fra et miljø til et andet og færdes i to forskellige miljøer
  • Bevare de sociale relationer i institutionen trods fravær
  • Knytte nye sociale relationer til både børn og voksne
  • Køre i taxa til og fra tilbuddet

Både forældre og institutionen skal forpligte sig til at samarbejde med personalet fra sprogforløbet, før der søges om en plads i tilbuddet.

Organisatoriske rammer

Sprogforløbet består af:

  • Intensiv undervisning i gruppe (4-6 børn) tirsdag og torsdag kl. 8.00-10.30 i sprogforløbet.
  • Sprogforløbet ligger i tilknytning til Hedelyskolen, Dønnergårds alle 30. Taxa-ordning.
  • Fast netværk om sprog for forældre, dagtilbud og sprogforløbspædagoger hver 6. – 8. uge (tilpasset efter behov). Datoen for første netværksmøde aftales ved opstartsmødet. Netværksmøderne ligger typisk i dagilbuddet på dage, hvor der ikke er intensiv undervisning, så sprogforløbs-pædagogerne bruger undervisningstiden på dette. Alternativt kan møderne ligge i umiddelbar forlængelse af en undervisningsgang i sproggruppens lokaler.
  • Lokal- og sprogforløbs talehørekonsulent deltager i netværksmøderne (den sidste er mødeleder)
  • Undervisning med forældre, som foregår sammen med talehørekonsulenten fra sprogforløbet
  • Obligatorisk "sprogboost" i dagtilbuddet ved sprogforløbspædagogerne, gennemsnitligt 1 gang hver anden uge.
  • Tilknyttet fysioterapeut. Vedkommende deltager i sprogforløbet med jævne mellemrum og vejleder sprogforløbspædagoger og talehørekonsulent ved eventuelle grov- eller finmotoriske vanskeligheder.
  • Tilknyttet psykolog. Superviserer sprogforløbspædagoger og talehørekonsulent ift. enkelte børn, forældresamarbejde mm. Vedkommende kan ved behov deltage i sprogforløbet, f.eks. inden den aftalte supervision.
  • Sprogforløbsteam – koordinerende møder hver eller hver anden måned, med deltagelse af koordinerende talehørekonsulent, sprogforløbspædagoger og talehørekonsulent i sprogforløbet. Ved behov deltager leder af IRT, tilknyttet psykolog og tilknyttet fysioterapeut.

Arbejdet med sproglige strategier 

Vi arbejder med at udvikle børnenes sprog gennem indlæring og fokus på følgende strategier:

  1. At barnet lærer at rette sin opmærksomhed mod lyd og verbale beskeder.
  • Vi bruger signalordet ”lyt!” inden vi giver en besked.
  • Børnene samler ’lyttekrydser’. Det motiverer dem til at øve at lytte
  • Vi lytter til lyde og lærer at koble bestemte lyde til bestemte handlinger og genstande.
  1. At barnet lærer at huske beskeder med flere informationer og kan udføre dem.
  • Vi laver lege, hvor der gives forskellige instruktioner, som barnet så skal udføre (LØB til den RØDE ring og PEG så på næsen).
  • Hvert barn får en opgave om morgenen, som barnet så skal huske, når det er gumletid (f.eks. at sætte skraldespanden på bordet).
  • Vi arbejder med dialogisk læsning. Efterfølgende leger vi historierne.
  • Vi siger rim og remser – de samme over en periode.
  1. At barnet lærer at bruge visuelle strategier til at understøtte sin sprogforståelse og til at styre sin opmærksomhed.
  • Vi øver at følge gruppen og kigge på, hvad de andre laver.
  • Vi lærer at kigge på de andres navneskilte på bordet, når vi f.eks. skal finde et bestemt navn i en leg.
  • Vi øver at kigge på vores eget navn, når vi skal skrive det.
  1. At barnet udvikler sin evne til at lære nye ord.
  • Vi har ’dagens ord’, hvor vi taler rundt om et bestemt ord (bl.a. hvad betyder det, hvordan ser det ud, hvad er det samme og modsat, hvad rimer).
  • Vi arbejder tematisk og med kategoriseringer.
  • Vi benævner børnenes og vores handlinger. Erfaringen viser, at vores børn har brug for mange gentagelser af de samme ord.
  1. At barnet får udvidet sine sætninger og sin evne til at præsentere sig selv og fortælle om egne oplevelser.
  • Vi giver en ydre struktur for sætninger ved bl.a. at bruge visuelle ’rammesætninger’.
  • Vi gentager og udvider barnets egne sætninger.
  • Vi siger rim og remser.
  • Vi leger rollelege med rammesætninger.
  • Vi øver at fortælle små historier med billedstøtte.
  • Vi arbejder med dialogisk læsning

Det er talehørekonsulenten, der i samarbejde med forældre og daginstitution indstiller et barn til sprogforløbet, dvs. at institutionen udfylder ansøgningsskemaet og afleverer det til talehørekonsulenten. Indstillingsskemaet kan findes i under download.

Det er vigtigt, at talehørekonsulenten gennemgår sprogforløbsfolderen med forældre og institutionen, så alle ved, hvad tilbuddet indeholder, og hvad der forventes.

Den lokale talehørekonsulent sender ansøgningen og den sidste sproglige vurdering (+ evt. andre relevante oplysninger, f.eks. psykologvurdering) til:

Det vurderes i sprogforløbsteamet, hvorvidt barnet optages i sprogforløb, og hvornår.

Hvis der er tvivl om enkelte punkter i ansøgningen, kan sprogforløbsteamet indkalde lokal talehørekonsulent (og evt. lokal psykolog eller andre relevante fagpersoner) til et møde, hvor ansøgningen drøftes. Sprogforløbsteamet tager derefter ansøgningen op igen.

Et forløb varer 4 måneder. Herefter revisiteres på baggrund af evalueringsskemaer fra forældre og institutionen. Der kan revisiteres for op til 4 måneder. Længden af anden periode fastsættes af sprogforløbsteamet.

Efter revisitationen sendes et brev til forældre og institution med info om næste periode

 

Opstart af sprogforløb

  1. Når et barn optages i sprogforløbet, sender sprogforløbsteamet et velkomstbrev til forældrene med informationer om opstart og dato på første møde.

  2. Inden opstart i sprogforløbet holdes et opstartsmøde med forældrene. Her gives informationer om forløbet, der aftales taxa mm., og dato for første netværksmøde fastsættes. Deltagere: forældre, sprogforløbspædagog og talehørekonsulent fra sprogforløbet.

  3. Sprogforløbspædagogen besøger institutionen og hilser på barnet.

  4. Opstart i sprogforløbet med forældre.

  5. Opstart af sprogboost i institutionen. De første to gange følger sprogpædagogen stuen, derefter holdes en forventningsafstemning med personalet og evt. lederen.

K-teamet:

 K- teamet består af 3 skolekonsulenter, som er forankret i PPR i Greve Kommune:

  • Jesper Porsdal tlf. 23 24 26 70
  • Christina Vinther tlf. 20 32 29 37
  • Charlotte Bauerlund tlf. 24 37 21 27

Målgruppe:

  • Undervisningspligtige elever i almenskole fra 0-9.klasse. Det er rettet mod elever med begyndende mistrivsel og begyndende skolefravær.
  • Der tilbydes individuelle forløb og klasseorienteret forløb. Skabelon: Samlet overordnet beskrivelse af k teamet 
  • Elever med et massivt behandlingsbehov og stor kompleksitet i deres problemstillinger, samt elever med flere års skolefravær falder udenfor målgruppen.

Formål:

  • I samarbejde med skole, elev og forældre afklares, hvad der konkret kan/ skal iværksættes for at eleven igen kan vende tilbage til sin skole og igen komme i trivsel i sin klasse.

Indsats:

  • Der er tale om både individuelle og klasseorienteret indsatser.
  • K-teamets indsats kan være både af praktisk og konsultativ karakter til elever, familier og skoler i Greve Kommune.
  • Der er tale om en målrettet og tidsbegrænset indsats på mellem 3-6 mdr. Er der behov for en indsats udover dette, vil dette blive vurderet individuelt.
  • Der er tale om en helhedsorienteret og koordineret indsats, hvor alle aktuelle aktører omkring eleven inddrages i samarbejdet – dette med afsæt i fælles mål og delmål.

Eksempler på indsatser:

  • Brobygning mellem skole og hjemmet.
  • Motivationsarbejde ift. at få eleven i skole.
  • Facilitere kommunikationen mellem hjemmet og skolen.
  • Afhentning og kørsel til skole.
  • Koordinering af samarbejdet med øvrige aktører, som indgår i samarbejdet omkring eleven, hjemmet og skolen.
  • Rådgivende, vejledende og konsultativ funktion til både skolen/lærer og hjemmet.
  • Tovholder og mødeleder på de tre møder, der afholdes undervejs. 

Indstilling:

Visitation:

  • Indstillingen fra skolen drøftes på månedlige møder i K-teamet/PPR-regi. Her tages der stilling til, hvorvidt indstillingen umiddelbart er indenfor K-teamets målgruppe.
  • Der laves aftale om et afklarende møde, hvor skolen og forældre (+ evt. eleven), samt 1-2 medarbejdere fra K-teamet deltager. Dette møde betegnes som en for-visitation. Skolen er som henviser ansvarlig for indkaldelse til disse møder. 
  • Tilbagemelding om hvorvidt indstillingen er aktuel ift. K-teamets målgruppe og indsatser, sker således efter afholdelse af for-visitation. Tilbagemelding vil ske til både skole og forældre separat. I tilfælde af venteliste i K-teamet, så vil der inden aktuel opstart blive inviteret til et opstartsmøde, hvor alle relevante deltager. K-teamet koordinerer dette med den pågældende skole og forældre. 
  • Hvis K-teamet ikke kan påtage sig opgaven vil dette blive begrundet. 
  • Ved afslag vil K-teamet tilbyde at deltage i et "tilmeldingsmøde" med forældre og skolen, som en hjælp til at pege på evt. øvrige relevante indsatser. 

Mødevirksomhed: 

  • Som modtager af en indsats via K-teamet forpligter man sig til at indgå i min. 3 møder undervejs i et forløb. 1. Afklarende møde/opstartsmøde. 2. Midtvejsmøde og 3. Et afsluttende møde. 

Tilgange og metoder:

  • Tilgangen bygger på en helhedsorienteret og tidsbegrænset indsats, hvor netværket omkring barnet inddrages mest muligt.
  • Indsatsen vil hele tiden forsøges tilpasset det enkelte barns nærmeste udviklingszone.
  • Tilgangen tager afsæt i Greve Kommunes børn-og ungesyn og bygger på den systemiske/narrative tænkning med afsæt i en anerkendende og mentaliseringsbaseret tilgang.

Et dagtilbud kan søge om personlig assistance, hvis det i en periode har behov for bistand til det praktiske arbejde omkring et barn. Personlig assistance er ikke støtte til det pædagogiske arbejde.

Personlig assistance kan som eksempel være:

  • Hvis et barn sidder i kørestol og skal have hjælp til fx spisning, at komme på toilettet.
  • Støtte til børn med funktionsnedsættelse, der møder praktiske barrierer i forbindelse med sin deltagelse i dagtilbuddet.

Bevilling af støtte til personlig assistance varetages af visitationsudvalget på 0-6 års området. Når du skal indstille et barn til visitation, skal du udarbejde en skriftlig indstilling og sende til visitationsudvalget på mail: smaaboernsvisitation@greve.dk

Sprogforløb

Sidst opdateret: 6. marts 2024