Nedenstående er et eksempel på en sorg-kriseplan

Planen kan bruges som inspiration. Denne plan er lavet til brug på en skole.

Dødsfald Medarbejder

 

Lige efter dødsfaldet:

Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skoleledelsen.

Skoleledelsen kontakter den berørte familie og aftaler det videre forløb.

Såfremt der er tale om en SFO medarbejder, kontaktes familien af SFO lederen.

  • Hvilket oplysninger skal lærere og elever have
  • Familiens deltagelse i en eventuel mindehøjtidelighed
  • Lærere og elevers deltagelse ved begravelsen

Skoleledelsen underretter de øvrige medarbejdere efter aftale med familien.

Klasserne informeres

  • Hvor det er klasselæreren, der er død, må klassen informeres af en nærtstående lærer, som derefter beholder klassen resten af dagen
  • Tal åbent og konkret om det, der er sket
  • Lad børnene tale om det, de tænker og føler
  • Man bør sørge for at ingen børn er alene, når han/hun kommer hjem
  • Dette gælder i særlig grad børn i de yngste klasser

Skolens øvrige klasser underrettes af ”deres” lærere.

Når samtlige klasser er underrettet hejses flaget på halv stang.

Skoleleder kontakter Greve Kommunes Kriseberedskab samt sundhedsplejerske og skolepsykolog.

Skoleleder (eller SFO leder, hvis SFO medarbejder) eller klasselærer kontakter forældrene i den/de berørte klasser.

Eleverne i de berørte klasser får en kort skriftlig meddelelse om dødsfaldet med hjem.

Mindehøjtidelighed for alle skolens elever afholdes helst dagen efter meddelelsen, evt. med deltagelse af afdødes familie. I tilfælde af ferie, lige efter ferien.

Skolens præst kan evt. deltage i planlægning og gennemførelse.

Om begravelsen:

Skolens ledelse informerer medarbejderne om begravelsen.

Elevernes deltagelse diskuteres (selvfølgelig også med den berørte familie)

Mindehøjtidelighed for personalet forberedes.

Den/de berørte klasser får en kortfattet meddelelse med hjem om klassens deltagelse i begravelsen. Her bør det nævnes, at det er vigtigt at eleverne, i sær de yngste klassetrin, er sammen med voksne under begravelsen.

Klasselærer eller nærtstående lærer taler indgående med den/de berørte klasser om det, der skal foregå ved begravelsen.

På begravelsesdagen holdes klassen samlet. Elever, der har behov for at være sammen med deres forældre, bør have lov til det.

På begravelsesdagen hejses flaget på halv stang.

Opfølgning:

Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp fra kriseberedskabet.

Vær opmærksom på forskellige sorg reaktioner hos børn og medarbejdere:

Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter.

Skyldfølelse er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge.

Hos børn forbindes skyldfølelse ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt.

Både hos børn og unge forbindes den med ”magisk tænkning”: Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig.

Sorgens fire stadier:

  • Chokfasen: Varer fra et øjeblik til nogle døgn
  • Reaktionsfasen: Kan vare flere uger
  • Bearbejdningsfasen: Kan vare i over 1 år
  • Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med ar i sjælen, som aldrig forsvinder.

Der henvises i øvrigt til skolens og SFO’ens mappe med Sorg-Krise handleplaner for mere udførlig information.

Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete vil fortsat have stor betydning.

Klassesamtalen kan struktureres på følgende måde:

  • Introduktion
  • Fakta
  • Tanker
  • Reaktioner
  • Information
  • Afslutning ( detaljeret beskrivelse af denne samtale struktur)

På de ældste årgange vil det også være givende med sådanne samtaler i mindre grupper. På de yngste klassetrin kan det være nyttigt, at børnene laver en ”minde mappe” med tekst og tegninger.

Der findes en del litteratur beregnet for de forskellige alderstrin, som på en fin måde tager reaktioner, tanker og følelser op i forbindelse med sorg og død. Kontakt evt. skolebiblioteket for information.

Kriseberedskabet, skolesundhedsplejersken, skolepsykologen og skolens præst kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet.