Dødsfald hos en nærmeste

Nedenstående er et eksempel på en sorg-kriseplan
Planen kan bruges som inspiration. Denne plan er lavet til brug på en skole.

En elev mister en af sine nærmeste.

Tiden lige efter dødsfaldet:

Når skolen får meddelelsen om dødsfaldet spørger klasselæreren familien om det er i orden at orientere elevens klasse.

Aftal med hjemmet, om det vil være en god ide at tage emnet nærmere op i klassen.

Tal åbent om det i klassen, mens eleven ikke er til stede.

Fortæl om muligt hvad der er sket. Forbered kammeraterne på at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke.

Opfølgning:

  • Klasselæreren tager sig særligt af eleven
  • Tal åbent om det i klassen, mens eleven er der

Vær opmærksom på forskellige sorg reaktioner hos børn og medarbejdere

Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter.

Skyldfølelse er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge.

Hos børn forbindes skyldfølelse ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt.

Både hos børn og unge forbindes den med ”magisk tænkning”: Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig.

Sorgens fire stadier:

  • Chokfasen: Varer fra et øjeblik til nogle døgn
  • Reaktionsfasen: Kan vare flere uger
  • Bearbejdningsfasen: Kan vare i over 1 år
  • Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden, Individet vil leve med ar i sjælen, som aldrig forsvinder.

Der henvises i øvrigt til skolens og SFO’ens mappe med Sorg-Krise handleplaner for mere udførlig information.

Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete vil fortsat have stor betydning.

Der findes en del litteratur beregnet for de forskellige alderstrin, som på en fin måde tager reaktioner, tanker og følelser op i forbindelse med sorg og død. Kontakt evt. skolebiblioteket for information.

Kriseberedskabet, skolesundhedsplejersken, skolepsykologen og skolens præst kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet.