AFLASTNING
Forældre til børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse har i varierende omfang behov for aflastning. En tilstrækkelig aflastning vil kunne medvirke til at bevare barnet/den unge hjemme.
Det er familierådgiverne i Specialrådgivningen, som efter en konkret, individuel vurdering af behovet beslutter, om der kan gives tilbud om aflastning.
Aflastning kan foregå på forskellig måde
- der kan ansættes hjælp i hjemmet
- der kan etableres aflastningsforhold i plejefamilie eller på aflastningsinstitution
- der kan etableres weekendaflastning i forbindelse med, at man har sit barn i specialbørnehaven Vasebæk, Skelbakken eller Margrethehøj
Der henvises til Lov om Social Service hos Schultz Information.