Foretag søgning
SELVBETJENING

AT TÆLLE FOR TO

Børn med særlige behov eller handicap, der er indskrevet i Kommunens 0 - 6 års institutioner, kan i særlige tilfælde efter Børne- og Kulturforvaltningens skøn og vurdering tælle for 2.

På foranledning af institutionens leder fremsendes ansøgning til Børne- og Kulturforvaltningen, som herefter vurderer ansøgningen.

Henvendelse vedrørende børn der skal tælle for 2, bedes rettet til Leder af Støttepædagogkorpset Janni Runedal på email jaru@greve.dk eller telefon 43979265.

At tælle for to i Dagplejen

I Dagplejen er der god mulighed for at tilgodese helt små børns behov for tæt kontakt med en lille gruppe og den samme voksne dagen igennem. Derfor er det en god ide at overveje en plads i Dagplejen, når du har et barn med et stort behov for dette.

I særlige tilfælde kan det aftales, at dit barn tæller for 2 børn, således at gruppen af børn dermed mindskes yderligere. Du er velkommen til at ringe til Dagplejen for yderligere information på telefon 4395 8979

Siden redigeres af Handleguidegruppen, opdateret den 04-09-2009